Der er noget der rør på sig i Odsherred. Lokalpolitikere, kommunale beslutningstagere, engagerede borgere og unge fra byens uddannelsesinstitutioner er gået sammen om udviklingen af Asnæs by. Bylaboratoriet er et samarbejde mellem arki_lab og Odsherred kommune, hvorigennem lokalsamfundet, og herunder særligt byens unge, får indflydelse på den fremtidige udvikling af Asnæs. Projektet har allerede resulteret i flere succesfulde initiativer, bl.a tre byrumsmøbler designet af byens unge, forsoningskaffe mellem unge og ældre brugere af byens park "Bakken” og masser af spændende diskussioner og workshops i Bylaboratoriet, der med sin placering i det gamle pakhus på Asnæs Station fungerer som det fysiske knudepunkt for projektet.

Et af de helt centrale mål er at udvikle Asnæs både socialt, kulturelt og fysisk i retning af en mere attraktiv by for unge. Derfor må vi spørge os selv og hinanden: Hvordan styrker man engagementet og lysten til at deltage aktivt i innovative løsninger for ens egen by, når dette baseres på frivilligt arbejde?

Frivillighed i forandring
Frivillighed er en styrke ved det danske samfund, som mange på ny har fået øjnene op for, bl.a. i forbindelse med flygtningekrisen, hvor tusinder af danskere på forskellig vis forsøgte at hjælpe til. Det spontane opbud af kræfter peger på en ny retning inden for frivilligt arbejde. Der er færre, der udfører frivilligt arbejde gennem etablerede organisationer, men det samlede niveau af frivilligt arbejde er stabilt, viser en undersøgelse fra Rambøll. Et stærkt foreningsliv udgør stadig et enormt potentiale ift. frivilligt arbejde, men det kan være givende også at tænke i mindre og mere projektorienterede indsatser, hvor man som frivillig ikke behøver at købe ind på en større bagvedliggende ideologi, når man ønsker at mobilisere frivillige kræfter lokalt. Det gør sig særligt gældende, når målet er at engagere unge, der generelt er meget mobile og hvis lokale tilknytning ofte er af mere midlertidig karakter. De unge er dog helt afgørende, når vi taler udvikling af mindre byer, for hvilke de unge i bogstaveligste forstand er fremtiden for.

Engagement gennem midlertidige indsatser
På den ene side står mange danske provinsbyer over for en stor udfordring med affolkning, som medfører at flere steder opleves som forladte. På den anden side præsenterer denne situation og byernes størrelse også et potentiale for at nye tiltag vækker opsigt og hurtigt får en stor betydning. Det har i hvert fald været oplevelsen i Asnæs, hvor byrumsmøblerne (tre ”bænke” som på forskellig vis løser problematikker om manglende siddepladser, mødesteder og læ) er blevet taget i brug med det samme, og der har været stor opbakning om de forskellige arrangementer. Møblerne er midlertidige tiltag, der viser retningen for projektet og hurtigt giver en oplevelse af, at ens engagement gør en forskel. Midlertidighed i fysisk design kan virke som en løftestang for mobilisering af unge og gøre deres stemme synlig i byens rum.

“Det er interessant, at der er nogle, der gider at bruge tid på byen og det at man rent faktisk kan gøre noget. Nu bygger vi nogle forskellige ting, vi selv er med til at designe, og det er ret vildt, at vi selv kan være en del af det, så det ikke er noget, der bliver proppet ned over hovedet på os. Jeg har lært, at man selv kan gøre en forskel".

Anton, gymnasieelev på Odsherreds Gymnasium

Mange mindre byer oplever, at de unge flytter væk efter endt folkeskole eller ungdomsuddannelse. I stedet for at forsøge at modvirke denne tendens, kan løsningen ligge i at omfavne de unges flygtighed og arbejde med denne tendens. De unges tilknytning til den enkelte by er i kraft af deres uddannelsesforløb ofte midlertidig. Derfor skal de opleve, at deres engagement relativt hurtigt kan skabe en reel forandring. Gennem midlertidigt design bliver de unges stemme taget alvorlig, samtidig med at det kan skabe nogle traditioner, der kan gives videre årgangene imellem.

I Asnæs blev der i november afholdt en lysfestival, hvor unge kunstneres lysinstallationer lyste byen op i de mørke vintermåneder. Målet var at skabe en tradition, der kan gentages år efter år. På den måde får en ny årgang hvert år mulighed for at sætte netop deres præg på byen. Sådanne traditioner bliver en måde for de unge at engagere sig i en kortere periode og med midlertidig tilknytning som et vilkår, samtidig med at de skaber en varig positiv forandring af byen.

“Alting ændrede sig idet, at det her projekt begyndte. Min passive smårebelske indstilling, som det var til en start, bliver ændret idet jeg ser, at det vi har siddet og lavet lige hernede i Bylaboratoriet, faktisk bliver til noget! Den her bænk lige her, som Eryk og jeg har designet, er virkelig! For ganske kort tid siden var det bare en lille tegning. Men den er virkelig, og oppe på Bakken er det virkeligt. Det er virkeligt alt sammen. Og det er det, der gør mig så glad. Jeg er glad for at al den tvivl jeg havde, og al den forudindtagede negative indstilling jeg havde til en start, er blevet skyllet bort. Og nu kan jeg stå her og tænke, at jeg er med i noget smukt.”

Zelina, taleholder og gymnasieelev på Odsherreds Gymnasium

Kortere afstand til beslutningstagere
Midlertidigt fysisk design kan også være en måde at mindske afstanden mellem borger og beslutningstager. Det omfavner de unges flygtighed, samtidig med at det kan pege i retning af mere permanente tiltag, som tager længere tid at behandle i kommunalt regi. Midlertidige innovative tiltag i byens rum bliver dermed et fælles sprog, som gør det muligt for unge og kommunale at mødes, som det helt konkret er tilfældet i Asnæs Bylaboratorium. Vores tætte samarbejde med foreningen fritidsborgere i Asnæs har samtidig været en stor ressource i projektet, da de har en direkte indgang til borgerne i lokalsamfundet. En repræsentant fra foreningen har været en del af styregruppen med lokalpolitikere og kommunale beslutningstagere, og dermed med til at skabe bedre forbindelser mellem borger og beslutningstagere. Derudover har projektet været med til at skubbe et samarbejde på tværs af forvaltinger, som Centerchef Niels Haar Sørensen forklarer: 

Øller eller kaffe?
Innovation i byens rum skaber ikke kun en platform hvor de unge og kommunale beslutningstagere kan mødes. Byens rum er et fælles rum, som de fleste borgere har interesse i. Det er et sted, hvor man mødes på tværs af generationer. Et møde som dog ikke nødvendigvis er gnidningsfrit. Man oplever tit en polariseret brug af visse af byens rum, hvor f.eks. unge og gamle holder til hver deres steder, hvilket ofte resulterer i manglende tolerance og konflikter. I Asnæs var det tilfældet på ‘Bakken’, en af byens parker. De unge bruger især Bakken til at mødes og feste op mod weekenden, når vejret ellers tillader det. Det medfører en del affald og glasskår, og ældre parkgængere oplever Bakken som et utrygt sted. Når man begynder at arbejde med byens rum, kommer sådanne problematikker frem i lyset. De forskellige parter taler sammen og får en bedre forståelse for hinanden. På den måde bliver stederne redskaber til at skabe nye forbindelser mellem borgere. I forbindelse med et undervisningsforløb, hvor udskolings- og gymnasieelever skulle undersøge forskellige gruppers brug af byens rum, fik de unge for alvor øjnene op for, hvordan andre opfatter deres fredagsfester på Bakken. De besluttede sig derfor for at invitere på forsoningskaffe på Bakken, for at få en snak om hvordan det kan blive et sted for alle, og for at vise at de ikke er så farlige endda.

Byudvikling handler derfor, i lige så høj grad som fysisk innovation, om at skabe nye netværk og forståelse på tværs af grupper. Her er midlertidige innovative designløsninger afgørende for at kunne omfavne de unges flygtighed – og afgørende hvis det midlertidige skal avle varige traditioner, som kan mobilisere unge frivillige kræfter igen og igen, år efter år.

<< Go back to blog