arki_lab søger praktikant

Andreas MortensenEducation, Learning, Research

Tegnestuen arki_lab søger en praktikant til idé- og konceptudvikling, research, analyse og kommunikation


Brænder du for at byplanlægning og brugerinddragelse? Og har du lyst til at omsætte dine teoretiske og analytiske kompetencer til praktisk erfaring?

arki_lab leder efter en praktikant min. 30-37 timer ugentligt til at indgå i vores tværfaglige team i hjertet af Nørrebro, hvor du kommer du til at i indgå i det daglige arbejde på en dynamisk tegnestue med mange varierende arbejdsopgaver. Vi lover, at du bliver udfordret, involveret, engageret og kommer til at lære omkring arkitektur og brugerinddragelse på mange forskellige niveauer. Hos arki_lab er der højt til loftet med en flad struktur, hvor du selv er med til at sætte dit præg på projekterne, og du får faglig sparring og en personlig mentor gennem hele forløbet.

Du kommer til at:
være med til at udvikle og faciltere inddragelsesforløb i tæt samarbejde med de andre medarbejdere.
formidle omkring vores arbejde på sociale medier, blogindlæg, artikler etc.
arbejde med idé og konceptudvikling, research og analyse
håndtere daglige driftsopgaver i en lille virksomhed
indsamling og udvikling af materiale til konkurrencer, prækvalifikationer og fondsansøgninger

Vi leder efter en person, som:

kan være her i 3-6 mdr med start fra start januar, men vi er fleksible, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Praktikken er ulønnet.
har gode skriftlige evner i dansk/engelsk til udvikling af sociale medier og formidling generelt.
er en engageret, passioneret og selvstændig studerende, som har interesse for bæredygtig byudvikling og innovative brugerinddragelsesmetoder.

Det er et stort plus, hvis du erfaring med hjemmesider (wordpress).

Hvem er vi?
arki_lab er en ung tværfaglig tegnestue drevet af Rasmus og Jeanette Westergaard Frisk, som begge er arkitekter. Herudover består teamet af en urban designer/arkitekt og en byplanlægger – samt en række eksterne konsulenter med forskellig baggrund.

Hos arki_lab har vi dedikeret vores arbejde til, hvordan man kan bidrage til den arkitektoniske proces ved at inddrage mennesker. Vi ser på os selv som facilitatorer for samskabende processer, både i udviklingen af strategier og analyser, og i konkret fysisk design. Vi tror på at brugerinddragelse er nøglen til at udvikle innovative og bæredygtige byer, og har et særligt fokus på oversættelsen af brugernes tanker og idéer til konkrete skitser og fysiske rammer i udvikling lokalområdet.

Ansøgningsfrist:
Send ansøgning, CV og (portfolio) til sa@arkilab.dk med ”praktik” i emnefeltet, så hurtigt som muligt – senest d. 5 december. Vi glæder os til at høre fra dig – jo før des bedre!

Share this Post

Categories